Smykkepleje

Vedligeholdelse og rengøring af smykker

Det kan ikke undgås, at smykker med tiden begynder at oxidere. Det gælder både sølv smykker og guld smykker. At oxidere vil sige, at overfladen på smykket begynder at blive mørkere eller får mørke pletter. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder dine smykker ved rengøring og ved at opbevare dem korrekt. Derved bibeholder du smykkets flotte overflade og fine detaljer.

Du kan let rengøre dine smykker med sten med sæbevand. Vær opmærksom på, at du ikke må rengøre perler med sæbe. Ved perle smykker skal du blot bruge vand. Til smykker med sten skal du lave en skål med vand og tilsætte en smule sæbe, så det bliver en mild sæbeblanding. Derefter skal du lægge smykket i sæbevandet og lade det ligge i et par minutter, så sæben kan arbejde med overfladen. Børst med en lille børste, så du kan komme ind i smykkets forskellige huller og kroge. Sidst skyller du smykket, så alle sæberester er væk og tørrer med en ren og blød klud. Vi anbefaler ikke at bruge papir, da det kan ridse smykket.

Hvis du oplever, at denne smykke rengøring ikke er nok og smykket stadig er oxideret kan du bruge en sølvrens. Dyb en blød klub i rensemidlet og puds smykket, der hvor oxideringen er tydelig. Vær forsigtigt med at pudse for meget og stop så snart oxideringen er væk. Hvis du pudser for meget, risikerer du at påvirke belægningen. Derfor anbefaler vi, at du kun pudser smykket, når der er kommet oxidering og ikke for at gøre smykket mere blankt. Der kan du bruge en blød klud i stedet, men vær opmærksom på, at rengøring for ofte kan påvirke belægningen.

Vi anbefaler, at du opbevarer dine smykker et tørt sted. Fugt vil få dine smykker til at oxidere hurtige og derfor bør du ikke opbevare dem på badeværelset. Opbevar dem så vidt muligt i vores smykkeæsker, der medfølger når du køber et smykke hos os, eller i et smykkeskrin. Så undgår du, at dit smykke bliver beskidt og slidt. Derudover anbefaler vi, at du altid tager dine ringe af inden du vasker hænder og tager alle dine smykker af inden du går i bad eller hopper i havet. Smykkerne vil blive hurtigere oxideret og slidte når de udsættes for kontakt med andet. Derfor vil du også ofte opleve at ringe og halskæder bliver hurtigere slidte end øreringe, da ringe og halskæder gnider mod din hud mere end en ørering vil gøre. Et smykkes holdbarhed og renlighed vil altid være afhængig af hvor ofte, du bærer smykket og hvor god, du er til at passe på det og pleje det.

Hvis du oplever at belægningen på vores forgyldte smykker går af hurtigere end forventet, er du velkommen til at kontakte os. Vi stræber efter at have kvalitets smykker og derfor skal en for hurtig opslidning ikke forekomme. A Lemon Story smykkers guld belægning holder i ca. 2 år afhængig af hvor ofte du bruger smykkerne og hvor godt du plejer dem.

Følg os på Instagram